Så var der serveret på kajen!
Der kom en mail. Den var fra Copenhagen Cooking, som arrangerer intet mindre end nordens største madfestival. De havde hørt rygter ude i byen om Restaurant Vandvid.
”På vegne af Copenhagen Cooking & Food Festival skriver jeg for at høre, om I har lyst til at være en del af programmet i år? … Jeg har set nærmere på jeres spændende projekt, og jeg er vild med det. Kunne I have lyst til at lave et event med fokus på de hjemmedyrkede råvarer, naturvin samt historien omkring hele konceptet og båden?”
Det var i starten af juli, og vores elskede betonklods lå stadig og skvulpede ved kajen ude i Nordhavn, rå og næsten nøgen. Godt nok var vi nogenlunde færdige med at ’skrælle’ betonen af og vi havde rejst en del af huset.
Men vi var langt fra klar til at flytte den på plads i Sydhavnen. Vi havde stadig hverken køkken, kølerum eller komfur. For slet ikke at tale om tallerkener, borde og stole, bestik eller vinglas eller… så det kunne vi jo ikke. Vel? Eller hvad?
Der er en grund til at vi kalder os Vandvid, for vi sagde ja alligevel. Og så gik vi i aktion. Det foregik nogenlunde sådan her:
Ivan og Jens Emil tog tre store granstammer og savede dem op til planker, som de byggede 5 borde med bænke, bar og køkkenbord af.
Borde og bænke? Dem bygger vi selv.
Tallerkenerne blev skåret af fyrretræ, knap 100 stks i forskellige størrelser til hovedret og desserter. De skulle også tørre, pudses og behandles med madolie.
Ivan gik i smedeværkstedet og svejsede et bålsted op – et udendørs komfur med pander, ringe til gryder, riste og brandsikker bund.
Et komfur? Så gerne. Det kræver kun en weekend i smedeværkstedet.
Dorrit fandt et udlejningsfirma der kunne levere toiletvogn, køkkenvogn og en tredje vogn til lager. Der var også lige noget med nogle tilladelser fra Grundejerforeningen, kommunen, politiet og fødevaremyndighederne. Og et fadølsanlæg. Strøm og vand fik vi lov til at låne af vores kommende nabo, husbåden Jamais Pense.
Menuen designede vi over temaet alt-på-et-bræt – tre mindre anretninger med tilhørende salater og dressinger på en fyrretræsplanke. Mange farver og smage, det hele hjemmelavet fra bunden og tilberedt på stedet.
Alt på ét bræt til Vandvids-middag på kajen.
Så var vi klar til Restaurant Vandvids forpremiere, og hvilken debut blev det ikke!
For det første blev alle billetterne gennem Copenhagen Cooking udsolgt. Det havde vi ikke lige regnet med! Dernæst kom folk strømmende uden billetter for at spise og drikke på kajen – langt flere end vi kunne tage ind, så desværre, desværre, desværre… vi måtte sige nej til rigtigt mange!
Dertil lærte vi mere end man formentlig kan studere et helt liv på restaurationsskolen: Om hvor vigtigt det er at bevare overblikket og styringen midt i travlheden. Om mængderne af affald, papkasser og tomme flasker der skal skaffes af vejen hver dag. Om at holde rosévinen kold og hjertet varmt midt i kaos…
Vi havde helt klart undervurderet hvor mange hjælpere der skulle til at servere, rydde af og gå til hånde i køkkenet. Så da 11-årige Sofia dukkede op og stod og kiggede nysgerrigt på kajen, gik der ikke mange øjeblikke før hun pludselig stod i køkkenet og lavede desserter. Det gjorde hun til perfektion, for slet ikke at tale om at servere for gæsterne.
Efter hende kom Julius og Emma, Conrad og Rud – drengene viste stort talent for at lave grøntsagsbøffer. De knoklede løs, havde det sjovt og kom igen aften efter aften. Til sidst måtte forældrene sætte grænser, for der var også en skole, der skulle passes, foruden fodbold og meget mere.
I Danmark må børn under 13 år ikke arbejde. De tider er heldigvis forbi hvor små børn stod på fabrik eller blev sendt ud at tjene for fremmede.
Bagsiden er, at børn er blevet lukket ude af arbejdets verden. Skolen og fritidsklubben er steder, hvor man øver sig på den virkelige verden, og derhjemme skal forældrene piske ungerne for at få dem til at gå ned med affaldsposen. Når de omsider får deres første job, klager mange arbejdsgivere over, at de unge ikke har lært hvordan man bestiller noget.
I Restaurant Vandvids gadekøkken blev der givet kontante ordrer uden pædagogiske omsvøb. Der så vi en flok 11-12-årige stråle af ægte glæde og stolthed ved at udføre et rigtigt stykke arbejde.
Og hvilket liv der udfoldede sig på den ellers så stille kaj! Pludselig summede det af snak og glade mennesker, småbåde kom sejlende og lagde til, der blev skænket vin og fadøl i stride strømme mens børnene fiskede og legede på kajkanten.
Tak til alle jer der kom forbi og tak til Copenhagen Cooking, til vore naboer på Sluseholmen og alle jer andre der var med til at skabe succesen. Vi er mere end nogensinde optimistiske for Restaurant Vandvids fremtid. Og nu skal vi bare bygge – for skibet skal flyttes til Sydhavnen inden 1. november, så vi får travlt!
Vi slutter lige af med desserten:
