Det sværeste af det svære

Sådan så skibet ud for godt en måned siden:

Og sådan ser det ud i dag:

Så ja! Vi er nået utroligt langt og det er gået stærkt! Men lige nu står vi foran den aller vanskeligste fase af byggeriet:

Vi skal bygge et skelet af jern hele vejen rundt om den oprindelige betonpram på 5 gange 20 meter. Skelettet skal gøre skibet både bredere og længere – 8 gange 27 meter er de færdige mål.

Vi har allerede for et stykke tid siden købt godt 4 ton vinkeljern, som har ligget klar. Nu hvor vi er gået i gang med at skære det op og svejse, har vi måttet bestille cirka 2 ton mere.

Jernet kommer i seks meters længde, og skal skæres op i de beregnede længder med stor præcision. Dernæst skal selve skelettet svejses op i adskilte sektioner.

For hver sektion skal der bygges en stor luft- og vandtæt flydetank eller kasse, som man normalt ville lave i stål. Men vi har valgt at bruge vandfaste 22 mm krydsfinérplader, såkaldte okoméplader. Folk i branchen spærrer i første omgang øjnene op, når vi fortæller om den plan – men hvorfor ikke? I årtusinder har man bygget skibe af træ. Træ ruster ikke. Når træ er under vand, tørrer det ikke ud og det rådner heller ikke, det vil kunne holde i årtier.

Vores rådgivende skibsingeniør har sagt ja – det kan I godt! Så det gør vi.

Men forude venter den aller største udfordring:

På en ikke alt for blæsende dag, skal de to store konstruktioner - den forreste og den bagerste del - sænkes ned i havnen med en kran. Tankene skal fyldes delvist med vand, så skelettet kommer dybt nok ned til, at vi forsigtigt kan bugsere det ind under selve betonskroget. Når det er i position, pumpes vandet ud af tankene igen, skelettet hæver sig op og slutter sig tæt rundt om betonskroget – voila! Så kan vi fastgøre skelettet til betonen.

Der skal bare ikke gå noget galt under operationen, for så risikerer patienten at synke til bunds i havnen... blob-blob!

Så snart skelettet er på plads, kan vi montere de mange vinduer og glasdøre, der skal give frit udsyn til havet og himlen fra hele det store indendørs restaurationslokale. Og vi kan lægge dæksplankerne på.

Hele september var vi velsignet med det enestående sensommervejr - lange solrige og vindstille dage, hvor det var en fest at arbejde på skibet fra tidlig morgen til solnedgang.

Nu er det blevet oktoberråkoldt, vinden rusker og sender høje dønninger på tværs af havnebassinet, så betonflåden svinger vildt op og ned, frem og tilbage. Den er blevet smal og høj efter at vi byggede huset på og den ligger let i vandet fordi vi har skåret 40 ton af det gamle beton – så den opfører sig lidt som en korkprop i høj søgang.

En af de første dage med blæsevejr filede den lige et 10 cm. tykt stykke tovværk i stykker. To lastbildæk havnede også på bunden af bassinet under vores forsøg på at sikre den mod at banke ind i kajen. Og det er nogle dage næsten ikke til at stå på benene, når man skal arbejde ombord.

Men vi har en skarp deadline omkring starten af november hvor vi SKAL være klar til at bugsere hele skibet fra Nordhavn til Sydhavnen og ankre det op.

Så kryds fingre for Restaurant Vandvid de næste par uger, tak!